"Tror du ikke, hun kan få husly her?  Hun kan ikke være hjemme hos mig, for inspektøren vil ikke acceptere hende.  Vil du ikke, og kan hundene ikke tåle hende i huset, så er der kun én vej, og det er sprøjten hos dyrlægen!" - Heldigvis løb Kaj-Oves og hundenes gode hjerter af med dem, og hun fik sit nye hjem som "udstationeret" - hvad der er faldet ud til alles tilfredshed, ikke mindst Mis Twiggys! Hun er blevet sund og veltilpas i sine nye omgivelser - ja, dyrlægen pønser endda på et nyt navn til hende: Mis Piggy...!

Min kære sorte bandit, "panteren" Sunny, lever desværre ikke længere. Men han har i sit 11-årige liv givet mig en uendelighed af oplevelser af enhver tænkelig og utænkelig art. Han kæmpede sig frem til at blive gadens - ja, vist nok det meste af byens - skræk, for han kunne ikke få øje på NOGEN anden kat, uden den skulle have bank, og dét fik de! - Men hjemme var han Mors lille uskyldige kælemis, der elskede at ligge i arm om natten og kunne sige de mest mikroskopiske små pip-toner for at få min opmærksomhed. Det var faktisk ham og hans små lyde, der gav mig ideen til historien om "Tryllekatten Pipmis", som jeg både står for manuskriptet og tegningerne til...
Fotoet her er jeg ret stolt af. Det blev engang indsendt til Kattens Værns fotokonkurrence - det blev dog ikke præmieret, men jeg fik et brev om, at det var af så god en kvalitet, at det nok ville blive brugt som forsidefoto på foreningens månedsblad. Ja, selvfølgelig gav jeg dem da lov til det! - Og selv om jeg i skrivende stund ikke har set noget foto af Sunny på bladet, så betragter jeg det trods alt som et bevis på, at min smukke kat i sine yndlings-omgivelser har gjort sig fortjent til en flot placering på et velrenommeret blad!

En meget sjælden situation - hvor Mikis og Sunny lå og sov sammen. Men ikke med deres gode vilje! Jeg tror, det begyndte med, at Mikis havde lagt sig til at sove på sofaen - og havde rullet sig godt sammen i hyggestilling, hvorefter Sunny uden at tænke noget videre over det, havde lagt sig oven i den bløde hvide bylt, der så rigtig indbydende ud.
Stor var begge's forskrækkelse, da de vågnede op og fik øje på hinanden! Men jeg nåede at indfange situationen, inden de rigtigt var kommet til sig selv. - De ville jo helst være "enehersker" begge to - ja, det kunne godt være noget af en opgave at undgå alt for mange slagsmål mellem dem. Og jeg har slet ikke noget tal på alle de kradse- og bidemærker, mine katte har tildelt mig i årenes løb. Situationen her på fotoet har været en direkte inspiration til mit  acrylmaleri med titlen "Har VI sovet sammen?" - som deltog på VKS's efterårsudstilling, da Zansi-Gruppen var arrangør på Handelsskolen i Slagelse.